mandag den 17. september 2007

Kan man strikke en bogreol?

Noget jeg har tænkt over siden min bror drillede mig med mine første forsøg udi strik, da jeg var omkring 5. Indrømmet, de første projekter var på den faste side, men i mine øjne imponerende. Og med naturlige knaphuller, randomiserede ind- og udtagninger, løbemasker (jeg udviste tidligt stor diversitet udi komplicerede teknikker) samt den sødeste flæsekant, placeret smagfuldt i venstre side. Eller højre.




Hvordan lærer vi? Ved at stille spørgsmål.


Idag ved jeg, at man nemt kan strikke en bogreol. Igår strikkede jeg et skib.

Inspireret denne dag af helleristningerne på Bornholm, imorgen måske af NASA´s rum program?

Tak til min bror for hans velmente drillerier - de har lært mig aldrig at sætte grænser for hvor ens ideer kan føre hen. (Han var desuden selv en habil strikker og lavede skolens længste slange i håndarbejde).

Dette er en ny blog, tankerne flyver, og falder lidt over hinanden, men jeg vil starte med to rubrikker der vil indgå jævnligt:

Beckmann´s Bud og Søvnløse Spørgsmål.

Beckmanns 1. Bud
Alt kan kaldes en strikkeprøve, indtil man forlader huset med det på.
(Kan anvendes mod den dårlige samvittighed over at have 1348 projekter igang samtidigt)

Dagens Søvnløse Spørgsmål
Er der opfundet et strikkeplaster? (muligvis fra Knittotinell?)

Keep passing the open yarnsales.....

Beckmann

5 kommentarer:

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Jamen velkommen til da!!! Det er blevet rigtig flot med det skib!!! Ærgeligt, at du er løbet tør for garn!

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Halløjsa Heidi - jamen, vi ses da i Næstved så; det glæder jeg mig til.

KH Tina (i Nivå)

Anonym sagde ...

Kære Heidi.

Dejligt at se dig og hvad du laver. Jeg vil se mere af hvad du laver.

.....men din sorte baggrundsfarve udfordrer i den grad mine øjne... jeg må bare sande , at jeg er ved at blive gammel

Sanne B. sagde ...

Velkommen i blogland Heidi.
Vi ses i aften hos Bette.
kh
Sanne B

Mette H. sagde ...

Velkommen i bloggenes verden.
Gud forbyde et strikkeplasters opfindelse.